Træningstider:

 

VESTERKÆRET	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag	Lørdag
Iaido	21:00 - 21:45

 

Iaido, et ord relativt få kender. Når man fortæller at det er en kamp kunst, tror de fleste at det er noget af det samme som karate eller judo. Når man så fortæller at man står alene og træner i at trække et sværd og angribe sin modstander i samme bevægelse, bliver man 9 ud af 10 gange mødt med at det er japansk sværd fægtning. Det eneste der er rigtig er at det er japansk.

 

Det (Iaido) hele startede som en udløber af kenjustu, hvor man lære at forsvare sig mod ’overraskelses’ angreb, typisk i situationer hvor den anden pludselig trækker sit sværd medens han nærmer sig. For at kunne øve sig på disse angreb, blev der dannet stilarter som havde specielle serier af bevægelser som havde til formål at dække de fleste (angrebs-) situationer. Hayasuizake Jinsule Shingenbu (1546 – 1621) der dannede systemet Shinmei Muso Ryu, siges at være grundlaget for den moderne Iaido.

 

Som Japan gik over i en fredsperiode ( Tokugawa perioden), fik kampkunsten en filosofisk drejning. Zen indflydelsen havde været der tidligere, men kom nu til udtryk sammen med andre religioner, som f.eks shinto.

 

Tokugawa begyndte langsomt at føre samuraien og handels standen sammen , og et resultat af dette kan ses af at kampkunstens forskellige discipliner har udviklet sig til i højere grad at være personligheds udvikling. Nogen siger at udtrykket “Bunbu Itchi”(Pen and Sword in accord) blev født her, som står i stærk kontrast til den mere vesterlandske “The pen is mightier than the sword”.

 

Nedenstående citat er fra “Zen and the Japanese Culure” af D.T. Suzuki.

 

Selv om bogen er udgivet i 1933 viser denne munk en stor forståelse for iai-træning. Men ser man bort fra sværdet, vil det kunne gælde hvilken som helst kampkunst.

 

“As a sword is not separated from the man, it is an extension of his arms and accordingly a part of his body. Furthermore, the body and the mind are not separated, as they are in the case of intellectualisation. The mind and the body move in perfect unison, with no interference from the intellect or emotion. Even the distiction of subject and object is annihilated. The opponent’s movements are not perceived as such and therefore the subject, so called, acts instinctually in response to what is presented to him. There is no deliberation on his part as how to react. His unconscious automatically takes care of the whole situation.” D.T. Suzuki : Zen and the Japanese Culture, p. 146 (ISBN :0-691-01770-0)

 

I gennem det Japanske Iaido forbund trænes der i dag et sæt grund bevægelser som kaldes Sete Iai. På denne måde findes der et fælles sæt bevægelser som ’alle’ træner, og ud over det har hver skole deres egen Koryu stil. Sete Iai i dag består af 10 kata’er, som er følgende:

 

 

I iaido træner man ’alene’. Her har man kun sin imaginære makker, som er på sammen størrelse som en selv. Alt udføres med denne makker. Det er her iaido viser sin styrke, da al ens fokus altid vil være rettet mod det man selv laver. Igen andre kan stilles til ansvar for det. Hvis man har en makker, knyttes meget af ens egen succes sammen med makkerens opførsel. Men selv om fokus er på en selv, bliver det ikke et indadvendt kampkunst, da træningen i iaido altid står i relation til noget/nogen som f.eks. de grunlæggende mennesker værdier. Hvilket også kan læses i det D.T. Suzuki har skrevet.

 

Mouliko, som er i dag Aikido instruktør i Oslo, har sagt at Iai er det samme som Zen er til religion. Meget komprimeret og den hurtigste måde at komme frem, men man får ikke mere end det man selv investerer!

 

Terje Theiss
2. Dan Jujitsu
1. Dan Arnis